Ricardos historie.

Allende - tiden 1970-73

Det er lidt svært at adskille min personlige livshistorie eller forløb som politisk aktiv og flygtning, politisk aktiv i Chile, og flygtning i Danmark senere. Det er svært at adskille fra den overordnede sammenhæng, fordi grunden til at jeg kom til Danmark var mit politiske engagement i Chile, og hvis ikke jeg havde været politisk aktiv, så havde jeg ikke siddet i spjældet, jeg havde heller ikke haft politisk asyl i Danmark. Så derfor hænger det nøje sammen.

Det er sådan, at i det her meget lille, i virkeligheden opreklamerede land som hedder Chile, opreklameret på den måde at det jo er et meget lille land, og det har ikke så stor betydning som man tillægger det. Men man snakker meget om det, og det skyldes at der i 60'erne og 70'erne var en politisk udvikling som gjorde, at venstrefløjen, modsat andre steder i Sydamerika eller Latinamerika, kunne stemme sig til magten. Det er for en nordbo, for en skandinav, ikke noget særligt, det sker hver anden dag her i Danmark, Finland, Sverige, Norge, der er socialisterne jo inde og ude af kabinetterne og danner regering og bliver stemt ud og stemt ind igen osv. Så det er der ikke noget nyt i her.

Men i latinamerikansk sammenhæng var det ikke kun uvant, det var intet mindre end revolutionerende, fordi højrefløjen og amerikanerne gjorde alt, hvad de kunne, for at forhindre denne her socialistiske kandidat i at komme til magten. Der var en vis kommunistskræk i overklassen, men ikke i befolkningen. Det kørte meget på at Allende ville indføre kommunismen i Chile, og det var man ikke så bange for, i virkeligheden, fordi det her med russiske tanks på gaderne var en meget uvirkelig situation for os i Chile, det var så langt væk. Men selvfølgelig var der dele af venstrefløjen, som jeg tilskriver mig, som ikke var så glade for kommunismen, som mere var tilhængere af socialismen, forstået på den måde at man godt ville have socialisme, men under demokratiske forhold. Da jeg var yngre, var jeg med i et venstreorienteret parti som svarer til Venstresocialisterne her i Danmark, som hed MIR i Chile.

De var ikke særlig demokratisk indstillet, de var mere marxistisk-leninistiske i gammeldags forstand, dengang jeg var ung, og det var der jeg var aktiv. Men det var ikke så stort, det var en meget studenteragtig partiforening eller partiorganisation. Så derfor er sammenligningen med VS meget god, den holder meget godt. Det var intellektuelle, unge mennesker som blev politisk aktive. Det var også trendy at være venstreorienteret blandt de unge mennesker fra universitetet. Uden at ville forringe engagementet i den politiske aktivitet, så var der jo en forklaring på hvorfor det var mere avanceret, mere venstreorienteret end resten af venstrefløjen, og det var noget med studentermiljøet og aldersgruppen. Det var hovedsagelig unge mennesker. Man var bestemt ikke kommunistisk indstillet, vi var, som det hed, antistalinistiske, vi var imod det her med étpartisystem med en jernhånd osv., det var mere en pluralistisk form for socialisme, som vi syntes var den bedre løsning for Chile. Men i dag synes jeg også det var alt for avanceret. Det som Allende, sådan hed vores kandidat dengang, havde som program, det var jo perfekt, det passede perfekt til Chiles behov og omstændigheder.

Jeg gik på en arkitektskole i Chile, og gennem mit studium blev jeg aktiv i en bevægelse for folk der kom til hovedstaden, og som ikke havde noget sted at bo, og som blev organiseret og kæmpede organiseret og politisk for at få et sted at bo. Der var ubebyggede områder, som blev besat af de mennesker med det for øje at bygge nogle boliger der, med selvbyg senere. Man besatte ikke byhuse, man besatte terræner som havde ligget forladt hen i mange år, og hvor man tænkte, det er urimeligt at vi ikke har nogen bolig, og så kunne vi bosætte os der. Og det lykkedes mange gange for de mennesker at få det bragt i orden, og der var vi som arkitektstuderende med til at registrere og lave nogle bebyggelsesplaner og lave projekter, så de kunne bygge nogle billige boliger. Så på den måde kom det politiske engagement. Det varede i 3 år, så kom statskuppet, som var meget brutalt.