Indvandringen af sydsvenske til Nordsjælland omkring
1900
Undersøgelsen omfatter primært en analyse af
politiets registreringer i opholdsbogs- og tyendeprotokoller vedr. den
betydelige svenske arbejdsindvandring til Nordsjælland mellem ca. 1850 og
1920. I undersøgelsen er forholdene i Farum og Uggeløse sogne
sammenlignet kvantitativt og strukturelt.
Undersøgelsen er gennemført af ph.d. Henrik Zip Sane
i 1996 og 1997 som forarbejde til regionale og lokale casestudier i
forbindelse med en bog om arbejdsindvandringens historie i Danmark, se
"Billige og villige? Fremmedarbejdere i fædrelandet ca.
1800-1970", Farum 2000.
Forundersøgelsen præsenteredes ved konference for
arkiver og museer omkring Øresund. Denne undersøgelse er publiceret som
artikel under titlen "Indvandringen til Nordsjælland –
Brudstykker", i et bind i serien "Rapporter fra Farums Arkiver
& Museer" under titlen "Kulturhistorisk samarbejde
omkring Øresund – rapport fra konference mellem arkiver, muser og andre
interesserede på begge sider af Øresund afholdt d. 6. november 1997 i
Farum", 74 sider, Farum 1998.