Allerede inden Fremmedloven trådte i kraft havde
politiet myndighed til at udvise fremmede. Det skete først og fremmest
iht. bestemmelserne i Straffelovens § 16, ifølge hvilken fremmede –
uden indfødsret og uden forsørgelsesret – ved straffelovsforseelser
efter udstået straf kunne udvises af riget. Desuden var det vist nok
almindeligt, at politiet i tilfælde af mistanke om løsgængeri, betleri
eller ulovlig prostitution fra fremmedes side, lod disse
"hjemsende" efter anholdelse uden egentlig sigtelse.
Udvisning iht. til Straffelovens § 16 fortsatte også
efter Fremmedlovens ikrafttræden. Men al anden udvisning skete herefter
iht. Fremmedloven. Iht. denne lov skulle landets politiøvrigheder –
altså politimestrene samt Københavns politidirektør – foranstalte
udvisning af fremmede, som var arbejdsløse i mere end 8 dage, samt hvis
de fremmede var uden gyldige legitimationspapirer. Næsten alle
udvisninger iht. Fremmedloven blev iværksat efter denne lovs § 2, dvs.
at de udviste af politiet blev bedømt som værende arbejdsløse. Efter
samme bestemmelse skulle politiøvrighederne bedømme, om de fremmede
skulle udvises med eller uden politimæssigt tilhold. Et sådant tilhold
betød reelt, at en senere blot tilstedeværelse i Danmark ville være en
kriminel handling.
Enkelte udvistes iht. Fremmedlovens øvrige
bestemmelser, først og fremmest § 13 og § 22. Lovens § 13 bestemte, at
fremmede kunne udvises, hvis den pågældendes "forhold dertil måtte
give anledning". Disse udvisninger er få og kunne alene foretages
med sanktion fra Justitsministeren. Udvisninger efter lovens § 22
omhandlede sådanne fremmede, som f.eks. ikke holdte sig til de befalede
rejseruter mellem to tjenestesteder eller som benyttede en andens
legitimationspapirer som sine egne o.l.
KILDEGRUNDLAG
Databasens oplysninger stammer alle fra magasinet
"Politiefterretninger". Dette magasin blev siden 1867 udgivet af
Københavns Politikammer med ca. 150 numre om året. Der udsendtes således
et nummer ca. hver 3. eller 4. dag. Fra og med 1868 udsendtes det til alle
landets politiøvrigheder.
Magasinet var et politimæssigt internt
meddelelsesblad, hvor bl.a. oplystes om anholdelser, løsladelser efter
udstået straf, efterlyste personer, bortkomne eller stjålne effekter
etc. Til oplysningerne hørte således også dels udsendte af riget iht.
Straffelovens bestemmelser og fra 1875 udviste iht. Fremmedloven. Indtil
november 1905 oplystes både om udviste iht. Fremmedloven med tildelt
tilhold og uden tilhold. Efter 1905 oplystes alene om udviste med tilhold.
Der skal dog her gøres opmærksom på, at der er en mærkbar tendens til
at en stadig større del af de udviste efter Fremmedlovens bestemmelser,
blev udvist med tildeling af politimæssigt tilhold. Især havde dette
vist hele tiden været tilfældet udenfor København.
Fra og med 1920 ændrede "Politiefterretninger" redaktionel
form og bl.a. mht. oplysninger om udvisninger forekommer informationer
efter denne tid ikke fuldt sammenlignelige med oplysningerne før.
