Status

Det indsamlede materiale omfatter livshistoriske interviews med 45 kvinder på lydbånd – heraf blev der i 18 tilfælde videoregistreret genstande fra den oprindelig kultur og  affotograferede genstande på dias i 4 tilfælde. Endvidere blev der indsamlet skrifter, som blev forfattet af de interviewede personer samt deres private fotos. Endelig ligger der et mindre antal videobånd fra familiebegivenheder, fra foreningsmøder og andre aktiviteter.

19 nationaliteter er repræsenteret i undersøgelserne: Iran, Irak, Syrien, Libanon, Palæstina, Israel, Tyrkiet, Somalia, Tanzania, Bosnien, Rusland, Polen, Pakistan, Sri Lanka, Vietnam, Kina, Filippinerne, Indonesien og Chile.

Undersøgelserne forgik i 4 udvalgte geografiske områder i landet: Århus og omegn, København, Fredericia og Bornholm.

Store byer som København og delvis Århus, med store grupper og koncentrationer af indvandrere og flygtninge byder på sine særpræg – travlhed og fremmedgørelse, men også større muligheder at være med, finde en plads i helheden,  bruge sine særlige evner.

Bornholm ligger afsides i forhold til det øvrige Danmark og har en relativ ny tilflytning af  ny-fremmede, som gør stedet til et interessant anderledes sted for bosættelse.

Fredericia har ikke så meget storbys præg. Dens historie som fristed for mennesker med et fremmed kulturel baggrund kan mærkes og fornemmes gennem fortællinger og holdninger hos de tyrkiske indvandrer bosat de sidste tredive år her.

Projektet har gennem forskellige arrangementer og formidlingsformer søgt at kaste mere lys over problemstillinger, som ligger i de multikulturelle liv, som leves i Danmark.

Sidste forår arrangerede museet en foredragsrække med tre aktive indvandrerkvinder: den pakistanske indvandrer Lubna Elahi, politiker i Københavns borgerrepræsentation , den jugoslavisk immigrant Mila Pajovic, jordemoder på Skejby Sygehus, og den filippinske immigrant, Filomenita M. Høgsholm, redaktør for New Times (Røde Kors' blad i Danmark) og forkvinde for den filippinske kvindeorganisation, Babaylan.

Der blev sidste sommer afholdt panel-debatarrangementer om menneskerettigheder og om kvinders deltagelse i politik og om vold i hjemmene. 

Sidste efterår opførte den irakiske skuespillerinde og flygtning, Siham Alwan, et teaterstykke for børn – om at være anderledes og tale anderledes. Endvidere opførte hun et stykke for voksne om angsten for flugtens ensomhed og om de tilpasningsproblemer flygtningen møder i sit nye "land".

Og som nævnt planlægges udstilling om kinesiske kvinders deltagelse i politik og kunst.

Kvindemuseet fortsætter indsamlinger af dokumentation over kvinders liv med og mellem flere kulturer ud over projekttiden – og vil gerne i gang med en egentlig genstandsindsamling. Dog betyder de ’udvalgte’ genstande for meget til at man endnu vil afhænde dem til museet.

Det kan ikke understreges stærkt nok, hvor vigtig funktion et netværk har i gennemførelsen af undersøgelser blandt andre kulturer i Danmark.

Danske museer landet over er i højere grad blevet inddraget i arbejdet med de flerkulturelle aspekter i de seneste år, en del erfaringer er allerede blevet opnået på dette felt. Derfor det er vigtigt , at museer får mulighed for at samle og bruge disse erfaringer museerne imellem. Migrationspuljen, som blev oprettet sidste år, arbejder på at etablere museumsnetværk og alle os som er involverede i denne proces håber at netværket vil hjælpe og inspirere i arbejdet med undersøgelser af de flerkulturelle miljøer i Danmark.

Wiesia Struzik-Westergård,

cand.phil.